tilbage
Hvad er dansk adel?
Dansk adel er i store træk alle, der står i Danmarks Adelsaarbog
Danmarks Adelsaarbog er først og fremmest et register over alle nulevende,
danske adelsslægter og så vidt muligt alle medlemmer af disse slægter. Det betyder
at man er medlem af Danmarks adel, hvis man står opført i årbogen.
Der er dog nogle undtagelser. Der kan være medlemmer, som ikke er kommet med,
typisk fordi de bor på en ukendt adresse i udlandet, så redaktionen ikke har kendskab til
dem. Endvidere optræder forældre til ikke-adelige, som er blevet gift med adelige,
i årbogen, uden at det betyder at de tilhører dansk adel.
Definition
Da adelen for lang tid siden mistede sine privilegier, er en adelig i dag alene kendetegnet
ved at være et ægteskabeligt født barn af en adelig far.
Til adelen hører også ikke-adeligt fødte kvinder, som er gift med adelige mænd.
Endelig kan Dronningen ophøje danskere og udlændinge i den danske adelsstand.
Ingen privilegier
Adelens væsentligste privilegier blev den frataget i 1660, og de resterende i 1849.
Dog havde nogle få såkaldte lensbesiddere visse særrettigheder, som blev afskaffet
ved lov i 1919.
Kun et fåtal af Danmarks herregårde besiddes af adelige. Kun en meget lille del af Danmarks
adelige er godsejere.
Adelskab følger slægten
Baggrunden for adelskriteriet er slægtsbegrebet: Man tilhører en adelig slægt, hvis man er
født ind i den, eller, for kvinders vedkommende, gift ind i den. Før 1660 krævedes det i
store træk at også hustruerne var adeligt fødte for at børnene kunne blive anerkendt som adelige, men siden 1660 har slægten været det eneste kriterie.
Slægtsbegrebet
Slægtsbegrebet stammer fra forhistorisk tid. Man tilhører den slægt, som ens far og
farfar, o.s.v., tilhører. Det er m.a.o. genetisk bestemt, hvilket indebærer at man ikke
kan ’skifte slægt’, således at man snart tilhører én slægt, snart en anden. For eks., hvis en
mand foranlediget af navneloven antager en anden slægts navn, f.eks. sin kones eller sin mormors, kommer han og hans børn ikke til at tilhøre denne slægt – de fører blot dens
navn. Slægten er grundlaget for mange menneskers identitet, også udenfor adelen.
Udenlandsk adel
Medlemmerne af dansk adel er ikke nødvendigvis danske statsborgere. En slægt, eller
en del af den, kan have bosat sig i udlandet. Visse danske adelsslægter har aldrig nogen
sinde boet i Danmark.
Til gengæld findes der i Danmark både danske slægter, som har opnået udenlandsk
adelskab, og udenlandske adelsslægter, som er indvandret til Danmark og er blevet
danske statsborgere. Medlemmerne af disse slægter er m.a.o. ægte danskere og ægte
adelige, blot ikke tilhørende dansk adel.
I øvrigt tilhører ca. 40% af de danske adelsslægter også udenlandsk adel.
